Vigtig information før du rejser

Velkommen til vores side med praktisk information. Her finder du alt det vigtigste, du skal vide, før du tager afsted, så du kan fokusere på at glæde dig til eventyret.

Pasregler i Thailand

Dit pas skal være gyldigt i minimum 6 måneder fra indrejsedatoen til Thailand.

Det er også nødvendigt at medbringe 20.000 THB (cirka 4.000 DKK) per person i kontanter eller en kombination af kontanter og kreditkort som bevis på tilstrækkelige midler til dit ophold.

Indrejsedokoment

Det er vigtigt at du hjemmefra har udfyldt et indrejsedokument. Dokumentet skal udfyldes tidligst 3 dage inden din indrejse i Thailand. Du kan finde og udfylde det online her: https://tdac.immigration.go.th/arrival-card/#/home

 

Rejseforsikring

Det er yderst vigtigt at tjekke, at du har en rejseforsikring, der dækker Thailand - ikke kun Europa.

Sørg for, at den inkluderer både sygdom og ulykker.

 

 

Vaccinationer 

Vi anbefaler, at du konsulterer din læge eller et vaccinationscenter for personlig rådgivning. Generelle anbefalinger kan findes på Statens Serum Instituts hjemmeside: https://rejse.ssi.dk/rejsevaccinationslande/t/thailand#!/4week

 

Medicin 

Alle typer receptpligtig medicin skal medbringes i original emballage. Hvis du bruger medicin med rød advarselstrekant, kræves der et medicinkort udstedt af din læge. Yderligere information kan findes her: https://um.dk/rejse-og-ophold/legalisering/legalisering-danske-dokumenter/medicinattest-og-pillepas

 

Valuta i Thailand

Valutaen i Thailand er Bath (THB). Der findes hæveautomater overalt, men det er en god idé at have ca. 10.000 Bath med hjemmefra. Medbring ikke dansk valuta.

Kreditkort 

Anbefaling:
Medbring mindst to forskellige kreditkort (f.eks. Visa og Mastercard) på rejsen til Thailand.

Hvorfor?
Hvis et kort bliver spærret, mistet eller ikke accepteres et bestemt sted, har du altid et alternativ og undgår problemer med betalinger eller hævning af kontanter.

Tjek dit mobilabonnement før afrejse 

Thailand er ikke omfattet af EU's roamingregler. Tjek derfor inden afrejse, om dit mobilabonnement inkluderer fri tale og data i Thailand, så du undgår uventede ekstraregninger.

Flere danske teleselskaber tilbyder abonnementer eller roamingløsninger med tale og data i Thailand, herunder blandt andet Telenor, 3 og CBB World. Andre selskaber tilbyder typisk særlige datapakker til Thailand. Det er derfor en god idé at undersøge dine muligheder, inden du rejser.

Adresse

Fortvej 24

2610 Rødovre

Kontakt

Tlf.: +45 93 60 09 80

Mail: info@solosammen.dk

 

Sociale medier