Om Seniorrejser-Thailand

Hos Seniorrejser-Thailand tilbyder vi oplevelsesrige rejser til Thailand med fokus på fællesskab, tryghed og glæde. Vores mål er at skabe mindeværdige rejser til en fair pris, så de fleste har mulighed for at være med.

Vi tror på, at de bedste oplevelser bliver endnu bedre, når de deles med andre. Derfor er vores rejser bygget op omkring socialt samvær, spændende udflugter og autentiske oplevelser i Thailand.

Her kan du læse mere om tankerne bag Seniorrejser-Thailand og historien om, hvordan idéen til rejsefællesskabet opstod.

 

Thailand-elskende seniorer

Elsker du Thailand, eller drømmer du om at opleve landet i godt selskab med andre på samme livstrin?

Hos Seniorrejser-Thailand arrangerer vi løbende grupperejser til Thailand, hvor unikke oplevelser kombineres med sol, varme og hyggeligt socialt samvær.

Vores rejser er målrettet seniorer, som ønsker fællesskab og god tid til at nyde livet. Vi sørger for alt det praktiske, så du kan fokusere på at skabe nye relationer og uforglemmelige minder.

Fællesskab i fokus

Vi specialiserer os i at skabe skræddersyede rejseoplevelser for seniorer, der søger mere end blot en ferie. Vores fokus er på komfort, tryghed og at skabe varige minder i fantastiske omgivelser. Du kan være sikker på, at alle aspekter af din rejse er gennemtænkt, så du kan slappe af og nyde hvert øjeblik.

Vi stræber efter at tilbyde rejser på et økonomisk niveau, hvor de fleste har mulighed for at være med, uden at gå på kompromis med oplevelserne.

 

Vores historie og passion

Idéen til Seniorrejser-Thailand opstod, da vi (Malene og Johnny) selv søgte nye rejsevenner, og interessen var overvældende. Siden da er vi fortsat med at arrangere skønne grupperejser for seniorer på samme livstrin som os selv.

Vi kan desværre ikke deltage på alle rejser, og derfor er vi så heldige at tidligere deltagere melder sig til at være tovholdere på efterfølgende rejser.

Vores drivkraft er glæden ved at forene mennesker og give seniorer mulighed for at opleve Thailand. Et Thailand som vi selv forelskede os i for snart mange, mange år siden og som vi genbesøger igen og igen.

Dansk guide på længere rejser

På vores længere rejser til Nordthailand sikrer en erfaren dansk guide, at du altid føler dig tryg og får den bedste oplevelse. 

Ulrik, har boet i Thailand i over 30 år og har gennem tiden arbejdet som rundrejseleder for bl.a. Tema Rejser, Albatros og Marco Polo Tours. Han har i mange år rejst Thailand tyndt fra nord til syd — dog altid med faste rødder i Hua Hin.

Han er fuld af spændende fortællinger om Thailands historie, kultur, natur og hverdagsliv krydret med personlige oplevelser, lokale indblik og et godt udvalg af farverige røverhistorier fra et liv på farten i Smilets Land.

Vores lokale guide Dee Dee

I Hua Hin vil I på ture og fællesmiddage/arrangementer møde vores fantastiske guide Dee Dee.

Dee Dee har et stort kendskab til Hua Hin, og er altid til rådighed for råd og vejledning.

Hendes søde væsen og smittende humør gør hende altid meget populær blandt vores gæster.

 

 

Dream team

Teamet bag rejserne 2026/27.

Øverst fra venstre: Henning, Johnny og Malene

Nederst fra venstre: Dee Dee, Rikke, Bente, Rebecka og Bjarne

Vi glæder os til at byde dig velkommen til Thailand

 

 

Adresse

Fortvej 24

2610 Rødovre

Kontakt

Tlf.: +45 93 60 09 80

Mail: info@solosammen.dk

 

Sociale medier